Sytten motorcykler, seksten mand og en enkelt sej kvinde, gjorde Anders Engs fantastiske tur Rusland Rundt 2009. Titlen lyder ambitiøs og kræver en forklaring for at lyde troværdig når tidsrammen var fem dage.
Vi kørte ikke rundt i men rundt om Rusland. Den del af Rusland nemlig, som hedder Kaliningrad, det gamle Königsberg. En russisk enklave med en kort Østersøkyst og landegrænser med Polen og Litauen.
Anders havde sløjfet nogle helt utrolige etaper sammen. Sand, grus, jord, vand, lidt hullet asfalt og enkelte uundgåelige transportstræk med hvide midterstriber. Og med øl, mad og hotel ventende for enden af dagens strabadser var der lagt op til knopdæksoplevelser af den mest suveræne slags.
Vi påmønstrede en søndag aften i Karlskrona efter lidt blandet kørsel. Nogen skulle absolut have max kilometer ud af dagen og kørte derfor fra Holbæk via Roskilde til Kristianstad. Derefter tilbage til Holbæk efter registreringsattesten og så direkte til båden i Karlskrona. Men som han sagde: Hellere halve knopper i Polen end hele knopper i Danmark. Vi andre fordrev tiden med lidt svenske grusveje.
Gdynia lige nord for Gdansk var indfaldsporten til Polen. Knapt var vi ude af byen før der var træer på begge sider, sand under knopperne og fart på! Kørslen foregik i smågrupper. Vi var fire: Mr Long Range forrest, derpå søn og far, siden Dr. Repsol som Tail-end-Charlie. En X-challenge jagtet af tre LC4 Adventures. Vi fangede ham aldrig!
Jo, en gang: Et roadkill ansporede Thomas til at vende om og betale for den nedlagte høne. Først ville madammen ikke høre tale om betaling men endte alligevel med at tage imod de tyve zlothy. Så var familiens aftensmad også reddet.
Men hønen havde, mente Dennis, nået at prikke hul i hans bagdæk. Skarpt overvåget af et par hjælpsomme lokale ungersvende lappede vi dækket og var ret hurtigt videre.
Fra Wloclawek gik turen, nu i følgeskab med der Reiseleiter himself på sin SuperEnduro og Lasse på sin delvist pulveriserede LC4 Enduro, nordøstover. Igen fantastiske veje. Lidt asfalt ud af en lille by, dreje fra ad en markvej, liste rundt om en gård, ud i noget der ligner bar mark, næsten uden synlige hjulspor. Over et lille vandløb, ind i en skov, kilometervis af snoede sandspor uden mennesker eller bebyggelse. Ud af skoven igen og ad bagvejen ind i en ny lille landsby. Langsomt igennem, hilse på beboerne, passe på børn og hunde og så ud af byen på nye eventyr. Utroligt.
Efter Pisz gik det østpå mod den hviderussiske grænse. Især området øst for Bialystok og op mod Litauen var både smukt og køremæssigt udfordrende. Ny gruppe, Thomas igen forrest som den uforlignelige vejviser med Rasmus, Lasse, Dennis og mig selv i tæt enkeltkolonne bagefter. Vi krydsede grænsen til Litauen sidst på dagen. Ingen formalia overhovedet, men de store inspektionsanlæg og vagttårne vidner om tidligere streng grænsekontrol.
Mange kilometer, højt tempo og ujævne veje slider på materiellet. Vi oplevede et par punkteringer, en sprængt kæde, to stelbrud plus diverse ændrede - optimerede - fastspændingsmetoder af den iøvrigt minimale bagage.
Lasses sprængte kæde anrettede utroligt nok ingen øvrig skade. Heldigvis medbragte han et ekstra samleled, så da Thomas' zlothy havde købt en lokal vinkelsliber var vi afsted igen mindre en en time senere.
Lidt fremme stod Mats og dimsede med sin HP2. Bagstellet var knækket to steder. I første omgang løstes problemet ved lidt omfordeling af bagagen og kingsize strips i massevis. Han fandt dog ret hurtigt frem til en mindre smedie og tilbragte nogle timer sammen med en entreprenant lokal smed, dennes fire sønner og et gammelt svejseværk. Håndværket fejlede ikke noget og nu kan Mats prale med Sveriges eneste HP2-bagstel forstærket med en skrottet Zastava. Og en forretningsaftale oven i hatten:
Ju bak in Zveden, kål mi. Vi du bizniz! sagde smeden. Vistnok noget med et traktoragentur.
Om morgenen i Marijampole stod nærværende skribent for underholdningen og en mindre forsinkelse af gruppen. I mit glimrende, men noget bedagede offroadtøj, havde tændingsnøglen fundet vej gennem et hul i lommen til en fold nederst i buksebenet. Det tog så lang tid at spore den, at Dr. Repsol med en stump ledning og en Leatherman uden større problemer havde startet cyklen op! Tror jeg bruger styrlås og hængelås fremover. Og husker ekstranøglen
Efter endnu en fantastisk dags kørsel og en nat i Taurage endte sidstedagen i Klaipeda, en stor og ret ucharmerende havne- og industriby. Båden afgik om aftenen og anløb Karlshamn næste formiddag.
Det var et svært godt tilfreds deltagerhold der sagde farvel på kajen og trillede hjemad. Tak til Anders Eng for et vel planlagt, vel gennemført og yderst vellykket arrangement.
Faktaboks:
Deltagende motorcykler:
1 Suzuki DR-Z 400
1 KTM LC4 Enduro
3 KTM LC4 Adventure
1 BMW G 650 X-Challenge
3 KTM LC4 690 Enduro
1 KTM LC4 690 Enduro R
3 KTM 950 SuperEnduro
1 BMW HP2 Enduro
3 BMW R1200GS Adventure
Skribentens dagskilometer:
224 km, 344 km, 418 km, 383 km, 294 km, 268 km, 253 km.
