Hej,
Så er det tid til at begynde planlægningen af næste års eventyr. Mit (og dit?) varer 2 uger/veckor og går ned gennem Karpaterne gennem Slovakiet, Ukraine og Rumænien.
Jeg forestiller mig at starte de første par dage med at komme så langt ned som muligt, så derfor går ruten fra Malmö tidlig morgen, til Gedser, færge til Rostock, Berlin og videre til Frankfurt Oder. Derefter relativt små veje til Wroclav. Det er ca. 800 km. Alternativt fra Berlin til Cottbus, og videre ad E36 (som er ret dårlig det første stykke efter grænsen til Polen).
Derefter videre ad E40 mod Krakow, evt. et smut ned om Zakopane/Tatra og videre i Slovakiet (jeg har bedre erfaring med trafikken i Slovakiet end i Polen), forbi Bardejov, ind i Polen (syd-øst) igen til Solina.
Over grænsen til Ukraine ved Kroscienko/Smilnytsya ned langs Karpaterne for til sidst at nå målet: At "bestige" bjerget Pip Ivan på MC. Det burde være muligt, ifølge green-ukraine.com, der arrangerer ATV/4x4 ture derop, med mindre, der er sne på toppen. Det kunne være vildt cool. På toppen ligger der et gammel polsk observatorie fra WW2 (N48°02.816, E24°37.635).
Hvis det lykkes, får vi trykt en t-shirt hvor der står "Pip Ivan Summit on a motorcycle: I did it" (lidt meget tekst, men vi kan vel bestille i XXXL )
Derefter videre ned gennem bjergene til Rumænien, ned og se lidt Dracula, Transfagarasan, og videre med vest.
Om det er realistisk med 2 uger ved jeg ikke, men det kunne være sjovt at køre over Serbien, Bosnien-Herzegovina og Kroatioen tilbage med nord gennem Slovenien, Østrig via Grossglockner og Tyskland evt. med stop-over i Harzen. Alternativt mod nord gennem Ungarn på det store veje til Slovenien.
Jeg kører 1200GSA og kan godt lide at køre meget, 8-10 timer om dagen (incl. diverse hvil, optankninger og "bio-breaks"), men er frisk på at stoppe og "opleve". Ruten beskrevet ovenfor er bare et udgangspunkt. Jeg vil også gerne stoppe og fotografere undervejs (sekundær hobby, efter MC).
Jeg overnatter når jeg ikke gider køre mere, eller jeg ser et sted jeg gerne vil være. Enten på B&B, pensionat, billigt hotel, eller camping.
Afrejse: Lørdag 2:e Juni kl. 7 fra Malmö
Hjemkomst: 14 dage senere, +/- 1 dag?
Afstand: Aner det ikke. 6000 km gætter jeg på? Beror på hvad vi vil.
Mange veje er ret dårlige og en del har ingen belægning, så selvom det er "veje" i officiel forstand tror jeg man skal regne med en del gruskørsel.
Hør af dig om du har lyst til at tage med. På egen MC.
Jesper